Japans flag! :D
Der er officielt en måned til, at jeg tager til Japan i 2½ måned!
Det er en lille heads-up til jer alle sammen - jeg ville rigtig gerne have opdateret bloggen helt vildt igennem sommeren, men eftersom, at jeg rejser til Japan fra Juli af, kan jeg kun opdatere bloggen, hvis jeg får en bærbar inden. Hvis jeg selvfølgelig får en bærbar (på mystisk vis eller bliver så heldig at få en i gave), vil jeg så vidt muligt prøve at opdatere fra Japan af.
Eftersom jeg vil opdatere fra Japan, kommer bloggens indlæg nok hovedsageligt til at handle om min rejse, og hvordan min ferie går.
Jeg glæder mig helt ufatteligt meget til at tage til Japan, fordi jeg har drømt om det i så mange år! Det bliver så uforståeligt, når jeg endelig står i Tokyo og alle snakker japansk - det bliver helt klart fantastisk!
Jeg skal ned for at besøge Noe, og jeg glæder mig vildt til at se hende og til at hænge ud sammen med hende igen (også selvom hun er i skole det meste af den første måned). Det bliver virkelig rart med en tur til mit drømmeland på ferie, hvor jeg kan finde mig selv, få nye venner og hænge ud sammen med min bedste japanske veninde. Jeg håber også på, at jeg kan få skabt en masse kreative tegninger og opleve en masse fede ting i Japan.
Jeg kommer til at befinde mig i Tokyo og Yokohama (Hovedbyen i Kanagawa-præfekturen, lige uden for Tokyo), og lige nu ved jeg ikke, hvor meget jeg ellers kommer rundt i Japan - jeg har ikke penge nok til at tage hele Japan rundt (da hoteller og lign. er dyrt), men måske kommer jeg til at tage på en masse endagsrejser til forskellige steder med bus.
Jeg kommer til at bo halvt hos Noe og halv i et "Share House" fra Sakura House, hvilket skulle være utrolig godt - og det er virkelig billigt, samt en god løsning, når man skal være der i så lang tid som mig. Jeg vil helt klart skrive en review over det share house, så i alle kan se, hvordan det er.
Som sagt glæder jeg mig utroligt! Jeg kan næsten ikke vente på, at det bliver d. 7 juli!
English summary: Just giving a heads-up for my readers - I'm going to Japan in two and a half months and I'm not sure if I get to update on the blog. I will do my best of course, but still, I'm in my dream land, so I'll probably be busy. I will mostly stay in Tokyo, 'cause it's expensive to travel Japan around, and I can't afford that, but I'm sure that it's going to be great anyways!