2014-07-17

Japan - Shopping i Shibuya 109

Noe havde tidligt fri d. 10 juli, det vil sige kvart over 12, så vi skulle mødes i Shibuya for at shoppe (og generelt se Shibuya!). Eftersom, at jeg på det tidspunkt virkelig ikke var særlig bekendt med togsystemet, tog Noes mor mig med til Shibuya, hvor vi mødte Noe, og hun tog mod sit eget ærinde bagefter.
Jeg er stadig overvældet over, hvor mange mennesker her er i Japan, og Noe sagde at det sågar ikke engang var særlig mange, fordi det var hverdag og forholdsvis tidligt.
Jeg er også stadig overvældet over, hvor høje alle bygningerne er!




Og det er sandt med hensyn til alle de automater, man kan altid få noget at drikke, da der står automater over det hele!


Udover at shoppe i Shibuya, så er det også der at statuen af Hachiko er. Det er en meget velkendt historie om en hund, der altid kom ned til Shibuya st. for at vente på sin ejer, som kom hjem fra arbejde med toget. Desværre en dag døde ejeren på sit arbejde, men hunden blev ved med at vente på ham i 9 år ved stationen indtil den selv døde. Derfor har Hachiko fået rejst en statue, da han er et symbol på loyalitet og trofasthed blandt japanerne. Det er en meget sørgelig og rørende historie.


Vi fik faktisk kun shoppet i et velkendt center ved navn Shibuya 109. Der er 8 etager kun med pigetøj, så det er et lille paradis, hvis man elsker alt muligt "kawaii" tøj, der er dog også nogle få butikker med mere "cool" tøj.


Lige nu er der Sailor Moon tema, fordi Sailor Moon Crystal lige er udkommet på TV her i Japan, det er en redo af den originale serie, hvoraf den skulle følge manga'en langt bedre end den gamle anime serie gjorde.
Vi gik ind og tog elevatoren op til 8'ende etage og gik ellers hele vejen ned og så på alle butikkerne derinde. Alt er utrolig kompakt og virkelig pænt, det er meget opstillet alt sammen.




Der er et meget interessant koncept de har her i Japan ved navn "Time Sale", det er hvor butikkerne holder tids udsalg, hvor man kan få alt i hele butikken med 50% af prisen, dvs. alt til halv pris. Det er mega awesome, men det larmer godt nok også! For der er to søde piger fra butikken som råber alt hvad de kan ude foran, at man skal skynde sig, for der er halv pris nu, samt hele butikken er proppet med tonsvis af andre mennesker som også benytter sig af Time Sale, of course.
Time Sale kan ses på billedet nedenunder med to piger fra Ank Rouge, der råber om 50%


Jeg fik ikke købt så meget igen, for jeg skal jo være her i 2 måneder endnu, så jeg behøver ikke gå helt hundred shopamok.
Jeg fik derfor kun købt et par ting i Min Plume og Lis Liza (der var 50% af i Lis Liza!).



I Min Plume fik jeg købt mig et par pumpkin shorts som jeg har ledt efter længe i Danmark, men jeg var hundred på at kunne finde herover i Japan, hvilket jeg allerede gjorde på min første shopping dag, yay!
Udover shortsne købte jeg også et armbånd med det såkaldte bolsjetema jeg allerede har en ring i.


I Liz Lisa købte jeg noget mere, for det er virkelig ikke så tit man lige rammer ind i 50% af prisen ved Liz Lisa når man køber online, så jeg fik alt super billigt i forhold til, hvad jeg normalt ville kunne have fået det til! Det var mega lækkert! Jeg fik købt en masse søde ting.





Jeg underskylder for den dårlige belysning, men det var midt om aftenen, så det var ret mørkt, da jeg tog dem. Alt tøjet har en let lyserød undtagen den øverste cardigan som er hvid.
Jeg behøver ikke rigtig bekymre mig om størrelsen, da der kun fandtes size 0, som er onesize, på det tøj jeg har købt, heldigvis er jeg en onesize, så jeg kunne sagtens passe det hele uden at prøve det på.
Som i kan se, så var jeg lidt beskeden med mine penge, da der er millioner af ting jeg også skal købe, men jeg skal helt klart have mere tøj igen! Jeg er så glad for at alt er SÅ nuttet herover! Jeg render bare rundt: "kawaii" "kawaii", til alle butikkerne i Shibuya 109! Jeg kan næsten ikke forstille mig, hvordan det kommer til at være i Harajuku!



Om aftnen havde vi Okonomiyaki og soba til aftensmad og en macha (grøn te) is til dessert!

English summary: I was out shopping in Shibuya 109, a big shopping mall with 8 floors of girls clothing. I was in heaven! Everything was so cute! And with a time sale of 50% I shopped things from Liz Lisa, because it's normally expensive. I bought the cute things you can see on the pictures.

2014-07-12

Ankom til Japan

Jeg tog afsted fra Danmark af til Japan d. 7 juli, men fordi jeg fløj om eftermiddagen og skulle mellemlande i Düsseldorf var jeg først i Japan d. 8 juli, hvor jeg blev modtaget i lufthavnen af Noe.


Jeg havde en vinduesplads i flyet til Japan, og det var jeg mega glad for! Jeg elsker at kigge ud af vinduet i en flyver! Det er super pænt.


Da jeg blev hentet af Noe insisterede hun på, at hun skulle bære mine ting for en kort stund - så det så helt ud som om, hun var på vej ud at rejse!

Da vi stod i lufthavnen og var på vej ned mod togene, var der et tv-hold, der skyndte sig med at stoppe os, fordi de gerne ville interviewe os, omkring hvorfor jeg var kommet til Japan (mange andre udlændinge har også prøvet det!), men jeg måtte desværre svare på engelsk da mit japanske er virkelig dårligt! Det kan godt være, at man har lært de "basale" ting, men der er virkelig også meget man ikke forstår, også fordi japanere snakker super hurtigt. Det er som om, jeg overhovedet ikke kan noget japansk!


Efter interviewet skulle Noe og jeg hjem til hende med toget. Vi skulle til Hiyoshi st. og derfor fik jeg købt et Pasmo (det er ligesom vores rejsekort), det tog 2 timer dertil og det var virkelig dyrt! Men det er til gengæld billigt at rejse fra Jiyugaoka til Hiyoshi og omvendt, det koster kun 8,50 kr.! Desværre bor Noe lidt længere væk fra Hiyoshi st. så man skal med bus. Vi blev dog hentet af hendes mor i bil - hun er forresten utrolig sød!

Da vi kom hjem til Noe var det næsten aftensmadtid, så Noes mor lavede mad, og jeg mødte hendes far da han kom hjem. Vi fik dette til aftensmad:


Den første nat var virkelig svær at sove i, mest af alt på grund af jet lag. Jeg vågnede mit om natten og gloede ud i luften i nogle timer, hvilket så gjorde, at jeg sov til klokken tre om eftermiddagen dagen efter - Noes mor blev vildt bekymret, fordi jeg sov så længe, haha!
Noe var i skole, så vi skulle hente hende på Hiyoshi st. når hun kom med toget og så kunne vi lige handle samtidig. Alt i Japan af mad er super billigt! Man giver 8,50 kr. for en pakke Pocky, hvor man i Danmark giver 25 kr.! Det er så nice!

Tja, det var den første og halvt den anden dag af min tid her i Japan :)

English summary: I arrived in Japan the 8th of July were Noe picked me up in the airport. We were at her home around dinner time, so her mom cooked some nice tasting food :D 

2014-07-06

Studenter tiden - 12 dages opsumering

I løbet af den forrige uge, har jeg haft utroligt travlt.
Det startede ud med min sidste eksamen i dansk d. 23 juni, hvor jeg fik 10 i huen - så kunne jeg endelig kalde mig student med et smil:

Mine forældre var til stede, samt mine søskende, min farmor og bedste ven - jeg blev lidt overvældet af alle de mennesker, og det føles virkelig som et pres for, at man skal have en god karakter - uha!
I løbet af dagen tog jeg med min mor til Ro's Torv for at hente min nye pc, jeg skal have med til Japan, samt vi lige købte en is og noget chokolade hos Frellsen som en fejring af, at jeg blev student.

D. 24 juni (dagen efter) blev min bedste ven, Alex, student - jeg var oppe på skolen for at sige tillykke, samt samme dag holdte han studenter dimission om aftenen, hvor Jacob og jeg var inviteret (of course). Cecilie og Sandie var også inviteret, så Cecilie sov hos mig, da det er lidt svært at komme til Køge om aftnen/natten helt fra Slagslunde af.
Vi havde alle splejset til en gave til Alex (sammen med to andre fra Alex' klasse), vi gav ham special collection edition af anime'en Cowboy Be-bop beregnet til Europa, så han ikke ville behøve en ikke-kodet DVD til at se den. Jeg vidste, at han ville blive rigtig glad for den, fordi vi havde set på den mange gange i Faraos Cigarer, hvor han havde nævnt, at han vildt gerne ville have den, men at den jo var alt for dyr til, at han kunne få den. Da han åbnede gaven var han helt: "Ej, mener i det?!", så han blev of course super glad!

D. 25 juni skulle Amanda (fra min klasse) og jeg mødes med Vicky (en fantastisk sød fælles veninde vi har), fordi hun havde en overraskelse til os, fordi vi var blevet studentere - vi skulle tage ud på hendes arbejde om formiddagen (hun arbejder i Claus Meyers bageri i nærheden af Østerport st.) og så ville hun have en overraskelse til os. Da vi kom derhen fik vi lov til at se bageriet omme bagved - super awesome! Og så tog Vicky en jordbærtærte og æblemost frem som vi kunne nyde (mega lækkert!) imens hun gav os hver især en gave og et meget personligt brev:





Jeg var lige ved at græde, fordi det var så sødt! Selve brevet var virkelig rørende og gaven var en super kær sparegris i form af en ugle med studenterhue på. Det var så utrolig sødt af Vicky, at hun gjorde det! :D
Bagefter tog vi lige forbi Fisketorvet, fordi Amanda skulle lægge ud for klassen med at købe gave til lærerne, som vi skulle give til fællesspisning på skolen i løbet af aftenen.
Som sagt var der fællesspisning på skolen samme aftenen, hvor alle havde taget deres blåbøger med (undtagen mig, for jeg havde glemt den -__-), men vi gav lærerne gaver og skrev i hinandens huer og bøger.
Efter spisningen tog en stor del af os på bar i København - vi tog på A bar, men da klokken var omkring halv 3 om natten ville jeg virkelig gerne hjem (så sjovt er det heller ikke på bar), men fordi det var onsdag, kørte der ingen natbusser og hovedbanegården var lukket (no shit man, den lukker sgu fra 2:40 til 4:30 på hverdage!!) så vi kunne ikke komme hjem af os, der var tilbage. Vi måtte derfor vente til klokken blev halv 5 for at tage det første tog hjem. Jeg var først hjemme halv 7 om morgen og fandt ud af, at det gider jeg godt nok ikke en anden gang -_- Hvis jeg skal på bar, skal jeg helt klart også have en mulighed for at komme hjem! Men tja, jeg kunne tillade mig at klippe en trekant i svedremmen fordi vi så solen stå op efter en fest.
Da vi var på vej hjem i toget:


D. 26 juni sov jeg til klokken 14, da jeg jo var kommet hjem halv 7 om morgen. Jeg kunne ikke sove længere, fordi vi skulle ud af spise med klassen om aftenen, jeg havde det bare virkelig dårligt, men jeg ville vildt gerne have, at folkene skulle skrive i min blå bog, så jeg tog ud til Haché i København alligevel, selvom jeg knap havde sovet, og jeg kom desværre en time forsent, fordi jeg troede det startede kl. 18 og ikke 17 :U
Men det var okay, for jeg skulle ikke have noget at spise, fordi jeg havde kvalme, yuck!

D. 27 juni var der dimission på skolen og bagefter vogntur. Til slut ved vognturen skulle vi holde fest hos en fra klassen, jeg blev der ikke så længe, fordi selve vognturen havde været ret trætende (det tog jo hele dagen), men er du gal sådan en vogntur er vildt sjov! Man står bare og skråler og danser med på alle sangene i vognen samt man ser, hvor alle de andre fra ens klasse bor. Jeg tror også, at det bliver første og sidste gang, jeg nogensinde får spist SÅ meget mad! Shit, det var helt vildt! Der var tonsvis af mad hele tiden!




Selvfølgelig havde jeg bagt kage der, hvor jeg holdte vogntur (det var sammen med en anden, så det var ikke hjemme hos mig), fordi nogle af pigerne vildt gerne ville have, at jeg gjorde det. Jeg prøvede derfor også en ny slags, jeg lige lavede, nemlig en lemon muffin. Jeg lavede en hel normal pound cake, hvor jeg puttede noget lemon curd i, super simpelt og smager vildt godt!

D. 28 juni efter vognturen holdte jeg dimissionfest for min familie og venner, vi var omkring 40 mennesker - helt vildt! Jeg var mega glad for, at de alle sammen dukkede op for mig :)
Min stedmor havde lavet vildt lækker thaimad, samt mine gudforældre kom også helt fra Bornholm af! Det var så sødt af dem, for det var mange år siden, jeg havde set dem.
Jeg havde også valgt et helt bestemt OOTD, der passede til min studenterhue:





De andre billeder er bare hygge billeder taget under festen.

D. 29 juni havde jeg aftalt med Katrine, at vi skulle være sammen, men hvad hun ikke vidste var, at det var en surprise Bakke tur jeg havde arrangeret med hendes fætter Jacob, som kommer helt fra Jylland! Hun blev godt nok overrasket da vi stod ude foran hendes hus, jyderne og jeg!
Grunden til Bakke turen var fordi, jeg ikke ville være hjemme på Katrines fødselsdag, så det var en "før-fødselsdagstur", det er første gang, jeg kommer til at misse hendes fødselsdag, så jeg tænkte, at den tur til Bakken ville være helt perfekt! Hvilket den også var ;D

D. 1 juni holdte en fra min klasse studenterfest for alle dem, der havde været en del af hendes studenterliv. Fordi det blev holdt i Slagslunde, havde jeg aftalt med min bedste ven Alex, at jeg skulle sove hos ham bagefter, for jeg ville ikke kunne komme hjem, og han boede alligevel nogle få meter derfra. Vi gik hjem ca. kl. 2 om natten og så endte Alex og jeg med at snakke helt til lidt over 4 om morgenen - det var mega hyggeligt og super sjovt at hænge ud med ham i så lang tid.
Om morgenen (kl. 12?) så vi nogle afsnit af Cowboy Be-bop på DVD, da jeg længe gerne har villet se den og fordi det er en af Alex' yndlings anime'er :)

D. 2 juni tog jeg fra Alex af og mod Roskilde for at mødes med min dejlige Jacob, så vi kunne købe ham en hvid t-shirt til brylluppet (tøjstilen er "kavaj" (svensk for smart)) og for at hente gaverne til min veninde Noe og hendes familie i Japan.

D. 3 juni pakkede jeg de fleste af mine ting til Japan og ellers pakkede jeg til brylluppet i Sverige. Alex kom forbi, fordi han vil komme til at savne mig virkelig meget når jeg er i Japan - jeg vil også komme til at savne ham (og self Jacob).

D. 4 juni sad jeg 8 timer i bil for at komme til Sverige og holde bryllup for min mors kusine d. 5 juni. Hun blev endelig gift med sin engelske kæreste, hun havde været sammen med i 12 år.
Det er lidt hårdt at være i Sverige, for man skal hele tiden anstrenge sig for at forstå, hvad de alle sammen siger, da de jo snakker svensk. Men jeg er sikker på, at efter de tre dage, kan jeg klart svensk!
Vi tog hjem her d. 6 juni.



D. 7 juni tager jeg så endelig afsted til Japan! Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften!

Hold da op et langt indlæg! Men nu hvor dagene var gået, synes jeg, at det var nemmere at sætte dem sammen.

English summary: Just talking about everything that happened after I became a student - it's way to long to write in details - sorry!