2012-05-31

Nails Mop - Hvid 10

Et billede af begge mine hænders negle i hvid! xD

Nu har jeg fået testet en ny hvid neglelak den er fra Nails Mop og det eneste jeg kan se som skulle have noget med et navn at gøre er 10, så jeg kalder den Hvid 10, da den er hvid.. Haha..

Okay, jeg troede den ville tørre super langsomt, ligesom dem fra Hot Makeup, men det gik faktisk okay hurtigt. Jeg behøvede ikke at vente i timer, ligesom sidst. Yeah, okay, det tog nok omkring 40 min. for den hvide at tøre, og det er da stadig lang tid, for en neglelak.

Tilgengæld er den heller ikke super tynd, gudskelov! Så skal man ikke have fire lag på eller noget lignende for at den dækker (Neglelakken falder også hurtigt af, når der er fire lag på, så det er bare et no-go!), de opligatoriske to lag er helt perfekte.

Børsten var fin, den er ikke frygtelig eller noget, den er kun lidt stiv i det, men når den koster 20 kr. er det ikke noget, man ikke kan leve med ;D
Men er du gal, den lugtede slemt! Bah! Det var en af de neglelakke, hvor jeg faktisk lagde mærke til lugten, og at den generede mig i starten.

Så alt i alt, er den okay!

Den kan købes i Netto til kun 20 kr. så det er jo heller ikke ligefrem O.P.I kvalitet ;D


2012-05-28

Manga Review: Takeru ~ Opera Susanoh Sword of the Devil

De fire volumes forfra og fra siden, stående på min hylde.

Titel: Takeru ~ Opera Susanoh Sword of the Devil (Takeru ~ Susanoh Mashou no Ken Yori)
Mangaka: Art: Karakarakemuri. Story: Kazuki Nakashima
Nogle andre serier fra Mangaka'erne: Karakarakemuri: Replica, :REverSAL. Nakashima: Lost Seven, Tengen Toppa Gurren Lagann - Guren Gakuenhen
Årstal: 2006
Genre: Shounen, Fantasy, Historical, Action, Adventure
Volumes: 1-4 (Findes på engelsk i DK)
Anime: Nej

Handling: I byen Tokai leder den altid vittige og "happy-go-lucky" Izumo-no-Takeru efter en æske med en slange på låget - Æsken er magen til en, han allerede har fundet. Når de to æsker bliver kombineret vil de vise vejen til et legendarisk sværd kaldet Susanoh, hvilket siges at være skabt af guderne og være deres største skat.
I byen støder Izumo ind i to rejsende; Kumaso-no-Takeru og Oguna-no-Takeru. Da de deler det samme navn, mener Izumo at det ikke er nogen helt dårlig ide, at de følges ad til Jagara, for at finde sværdet.
Dog i selve landet Oyashima er der startet en krig imellem Amamikado og Jagara. Amamikados konge har planer om, at overtage hele Oyashima, og den første grænse de rammer er Jagara. Der er bare et stort problem. Jagaras hær af kvinder er uovervindelige med deres "regnbue af blod", samt de har gude sværdet Susanoh gemt i deres lands jungle, som de lever i - Der er bare ingen i Jagara som ved, hvor det er. Sværdet Susanoh er måske også den eneste ting, der kan bringe balance mellem krigen der hægrer.
Vil de tre Takerus knække koden og finde sværdet Susanoh? Og overlever de testen som de tre dronninger i Jagara udsætter dem for?
Hvad vil der ske, hvis Susanoh ikke kan bringe balance som det er meningen? Og hvad gør de, hvis de "mister" en på vejen?

Personlig mening: Dette er en af mine yndlings shounen manga!
Den har bare det hele, som en shounen burde have! Den er seriøs og komisk, der er også heltelignende figurer, men stadig hvor de kan snyde sig frem til deres held. 
Der er en masse dejlig sværdkampe og ordspil - Action og stadig brug af hjernen.
Der er overraskelser, forræderi og grænsen mellem ond og god er minimal. Venner bliver fjender, og fjender bliver venner! Mange af tingene bliver vendt op og ned for største delen af karaktererne.
Selve manga stilen er vildt lækker. Den er super detaljeret og den ligger lidt over i en realistisk tegnet del af mangaverdenen. Kampscenerne er også rigtig godt stillet op.
Historien er vandfast, og følger linjen helt ud. Der er dog nogle få steder, hvor jeg ville ønske vi fik lidt mere at vide om (Som fx "The Iron People"), men ellers er den virkelig god.
Man burde virkelig læse den her, hvis man er til shounens der er en smule anderledes end den normale stereotypiske shounen, da denne manga har så meget at byde på i kun 4 volumes!

2012-05-25

Rawr! En løve!

Jeg sagde jo i går, at jeg ville gå ud i det gode vejr og male med vandfarver. Tro det eller ej, men det gjorde jeg faktisk! (Der er jo et langt skridt fra at skrive det, til at tage det hele frem og faktisk gøre det).

Så klokken 18 stod jeg og malede en løve :D
Jeg blev inspireret fra mit test papir, hvor den gule del minder mig om en løve med ryggen til, og vender hovedet over skulderen. Denne gang skabte jeg bare en løve lidt fra siden af, men mest mod os.
Da jeg var færdig med løven, virkede den helt ensom på papiret, så jeg skabte et træ ved siden af xD
Blev ret så stolt af bladene. Tja, det er lidt af et abstrakt billede, hvilket jo er meningen, da jeg er mest i den abstrakte banedel end naturalisme. Naturalisme er jeg sgu alt for doven til, jeg mister interessen for at lave billedet færdigt, fordi det tager så lang tid. Det er min største svaghed inde for kunsten; Dovenskab og tid! xD
Men hvad jeg mest holder af at tegne inde for naturalismen er portrætter og specielt øjne.

Nårh, men dette er tredje forsøg med vandmaling/vandfarver, så er blevet okay stolt over, hvad jeg har kreeret på 50 min. :D

Min "arbejdsplads" udenfor xD

Det færdige resultat :D

Jeg stod virkelig som en rigtig kunstner, og bare klaskede noget maling på noget papir, og alligevel blev det til noget! Jeg havde ikke engang skitseret! Åh, vandfarverne var en dejlig opdagelse, jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke har prøvet dem noget før >w<

I kan forresten finde den her, så hvis i kan lide den og har en bruge, så fave den lige, ikk? Haha xD

2012-05-24

Kreativ med vandfarver

Nu har jeg valgt endelig at teste "rigtige" vandfarver ud ;D
Normalt har jeg favoriseret akryl, når jeg maler, men en kunstner kaldet Lora Zombie har virkelig inspireret mig til at prøve vandfarver ud, efter at jeg så den ene video med hende male.
Så jeg testede vandfarver i weekenden.
Jeg har selvfølgelig haft sådan et begyndersæt med vandfarver liggende, som jeg fik da jeg var 13 eller deromkring - jeg har bare aldrig brugt det.
Nu fik jeg ideen til det! :D
Men jeg har ikke udført min oprindelig ide endnu.

I weekenden testede jeg kun farverne, for at få en følelse af, hvordan de er. Både farve mæssigt, og når man maler med dem. Jeg prøvede også at lade dem løbe, da det helt klart er min yndlingseffekt ved vandfarver.
De virker som et rigtig godt redskab, det eneste problem for mig er, at man ikke kan lave nogle fejl, når man maler med vandfarver, det er virkelig svært at fjerne. Der er det nemmere med akryl, da en simpel hvid akryl maling fjerner farven. Den hvide i vandfarver er mere kalkagtig og støvet.

Abstrakt farve papir © mig :D

Tja, det blev så en abstrakt tegning/maleri, med alle mine vandfarver på.
Det var virkelig skønt at stå udenfor i det gode vejr og male, så det er noget jeg helt klart skal her om lidt igen ;D
Jeg er gået videre til naturalistisk og prøver at male en fransk anemone med vandfarver. Og jeg er sygt dårlig til at male blomster ved jeg nu! Haha, så er et landskab nok meget nemmere for mig, end en totalt zoomed ind blomst.
Men personligt kan jeg allerbedst lide den abstrakte stil, så selvfølgelig kommer der mere af det ;D

2012-05-22

Døende og grædende net D:

5 minutters tegning, tegnet af mig, så det er © mig :'D

Jeg er super ked af, at jeg ikke har kunnet opdaterer, men mit internet er gået i stykker. Ja. Det er gået i stykker, lige meget hvor mærkeligt det end lyder xD
Ej, det er ikke helt mit net der er gået i stykker, men den trådløse. Så hvis man skal på nettet hjemme hos mig nu, så skal man bruge en 3 m. lang ledning, fordi vi har værelser oven på. Heldigt for mig er jeg hjemme før min storebror, så jeg kan nå at ordne alle de ting jeg skal :D
Og desuden kan en anden computer først komme på fire timer efter.
Do not ask me why, men sådan et vores net åbenbart -.-'

Jeg har ellers en masse nyheder, og jeg håber, jeg kan nå at få dem alle skrevet her i maj, for har lige et par afleveringer jeg skal tage mig sammen til at lave ^^'

Og det lille kreative indslag har jeg tegnet :D
Så nu ved i alle sammen, hvorfor jeg ikke tegner 5 minutters tegninger, da det bliver okay så hæsligt :D
Haha, hænderne ligner gulerødder eller sådan noget! Og anatomien er self helt off.
Forresten skal det forstille en chibi-like figur, der har "revet" håret af sig selv i fortvivlelse over at internettet ikke virker xD