2014-11-18

Inaktivitetens lange arm!

Som i nok kan se har jeg været utrolig inaktiv på min blog lige siden, jeg tog til Japan. Jeg havde så mange ting at lave i Japan, at det var langt sjovere end at skrive på min blog, må jeg vist nok lige indrømme.
Jeg ville rigtig gerne vise jer alle sammen, om de fantastiske steder og ting, jeg har set i Japan, samt alle mine outfits osv., og måske kommer der nogle indlæg løbende, også selvom det er ved at være noget tid siden.
Jeg har været tilbage i Danmark i lidt over en måned nu, og jeg må indrømme, at jeg nok har været ret trist siden, jeg kom tilbage, hvilket har gjort mig lidt til en død fisk, der ikke rigtig laver noget. Det burde give mig masser af tid til at skrive på bloggen, men det er ligesom om, jeg lever lidt i en boble, hvor dagene bare forsvinder i en tåge - hvilket jeg bestemt ikke er så glad for. Det er bare som om, jeg ikke helt kan tage mig sammen til at gøre noget konstruktivt overhovedet.

Derfor glæder jeg mig utroligt til januar, fordi jeg skal starte på højskolen Bosei. Det får mig en masse ting, jeg kan lave og stresse med, jeg glæder mig utroligt til det!

Jeg prøver også at starte mine anmeldelser af anime på Comic Party bloggen op igen, men jeg skal lige finde en rytme til det igen - jeg føler det er lidt formålsløst på nogle punkter, da jeg ingen anelse har om nogen læser de anmeldelser overhovedet, det gør mig en smule modløs.

Det eneste konstruktive jeg får lavet er at skabe outfits, mest af alt fordi jeg ligesom skal ud af døren nogengange, og jeg vil rigtig gerne vise min stil og nye tøj frem, og fordi det gør mig gladere at lave et outfit, der er nuttet. Jeg føler mig pæn i det.

Men som sagt øverst, så vil jeg uploade lidt forskelligt af det, som jeg føler i øjeblikket er noget, jeg magter at skrive om herinde. Derfor vil jeg ikke helt love, at der kommer regelmæssige blogindlæg, da det desværre nok ikke sker. Som sagt vil jeg rigtig gerne vise alt fra Japan, men det bliver ikke i en bestemt rækkefølge, men når jeg lyster at skrive indlægget.

English summary: I'm sorry I haven't uploaded anything since I went to Japan, but I just haven't felt like it, sorry guys. I would love to show all my things and everywhere I've been in Japan, but I'm just a little sad lately and maybe everything will come eventually.

2 kommentarer:

  1. Du har i hvert fald en læser af dine anmeldelser :) Men ud fra mine egne læsertal gætter jeg på at det er meningen at man skal kroniske lave antal læsere når man skriver om anime desværre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Lars :')
      Og ja, du har ret, det er vist nok bare sådan - men det kunne være rart at se, hvor mange der så indlæggende, ligesom her på blogger (desværre ved jeg ikke helt, hvor man kan det på Wordpress, og jeg må ikke rode alt for meget på hjemmesiden ^^a)
      Jeg så godt dit indlæg om feedback delen, men jeg ved ikke helt, hvad jeg skulle svare, og selvom jeg måske synes, at dine indlæg er ret så lange, så ved jeg, at der er mange mennesker, der godt kan lide den længde, fordi du går i dybden med det, du skriver om ^^
      Personligt er jeg heller ikke så vild med 80'er-90'er stilene inde for anime, hvilket gør at det ikke lige er min smag af anime i mange af indlæggende, men sikkert er nice for mange andre :)

      Slet