2012-01-20

Neglepleje

Eftersom det er blevet meget populært med neglekunst og andet med negle at gøre, har folk der så går op i negle en bestemt "neglepleje rutine", for at de kan holde dem sunde og flotte ;D
En neglelakfjerner kan faktisk også være med til at hjælpe neglene, men det er kun, hvis man vælger en der ikke udtørrer dem selvfølgelig.
Men jeg ville gerne vise min neglepleje rutine, der er normalt 14 forskellige trin, men det er ikke altid, jeg gør dem alle.

Her er de forskellige neglepleje ting, jeg bruger.
Hvis i ikke kan se tallene, skal i bare trykke på billedet. ^^

1. Er en neglelakfjerner fra Cutex, den forstærker neglene og indeholder Pro-Vitamin B5. Den er selvfølgelig trin 1, hvis man har neglelak på og skal fjerne det, hvis man ikke har det, springes dette trin over.
2. Er en grov neglefil til at file neglene langt ned (Jeg klipper ikke neglene, da det ødelægger styrken i dem, det kan undgåes ved at bruge en meget grov neglefil til at slippe neglene ned med i stedet for at klippe dem)
2.1 Det er et blad til Manicure System maskinen fra Panasonic (Den på æsken), der er en fil på, som er god til kanterne (Maskinen er en 80'er ting, som min mor engang har vundet til en julefrokost, så kan desværre ikke fortælle, hvor sådan en kan købes)
2.2 Det er et blad, som har en form for slipnings ting? xD - Ej, den bruges til at fjerne riller som er oven på neglen, så den bliver glat og flot.
2.3 Det er et blad, som har en form for pudse dims, så når man har fjernet rillerne i neglen med ovenstående blad, polerer man neglen så den ikke er ru.
3. Det er en fin fil, det er til at gøre neglen blødere for enden, altså så den ikke ridser efter, at man har brugt den grove fil.
4. Det er en håndcreme fra Vaseline, som indeholder Keratin og Vitamin E, den forstærker neglene med 50%, jeg bruger den personligt kun på neglene, da jeg føler, at min hud bliver mere tør af den, end den burde.
5. Det er en neglebånds creme fra Herome (Den er ikke testet på dyr, så det er lige et produkt for mig ;D), den indeholder Vitamin F og holder neglebåndene bløde.
6. Det er en neglebånds massage creme, den gør neglebåndene bløde ligesom nr. 5. Personligt bruger jeg ikke dette trin særlig tit.
7. Det er en neglebånds "skubber", den kan rykke neglebåndene op. Det er vigtigt at dette trin kommer efter en neglebånds creme, for du kan skabe riller og buler i neglen, hvis dine neglebånd ikke er bløde. For hvis man bare skubber neglebåndet op uden en creme, kommer den nye negl indenunder til skade.
8. Det er en ganske normal babyolie (Jeg kan ikke lige se, hvad den indeholder, da mit eksemplar er fra Thailand og står på Thai xD), grunden til denne skal bruges, er fordi trin 9. udtørrer huden omkring neglene og i følge brugsanvisningen, skal man bruge en olie eller andet lignende, for ikke at udtørre huden. Olien skal derfor på huden omkring neglen, og ikke på selve neglen xD
9. Det er en Neglehærder fra Mavala, den er til bløde, flossede og spaltede negle, som jeg selv lider af. Hvis man køber dette produkt, er det vigtigt at læse brugsanvisningen før brug. Der står at den bl.a. kun må bruges på spidsen af neglen (Vil sige det hvide) og ikke for tit. Derfor bliver dette trin heller ikke altid brugt. (Den findes også som en pen)
10. Det er en Barrier-Base fra Mavala, den er til tørre, gulnede negle samtidig med at den er en beskyttende underlak for skrøbelige negle. Jeg bruger kun dette trin, hvis jeg skal have neglelak på bagefter, eftersom den holder neglen fugtet nedenunder neglelakken. Og som før, hvis man køber dette produkt, skal man læse brugsanvisningen før brug.
11. Det er basically en neglebånds creme, som kan ligesom nr. 5 og 6 holde neglebåndene bløde. Tiltrods for dette er den rigtig god til at gøre huden blødere, så hvis man har neglelak rester på huden, fordi man ikke er så god til at holde neglelakken på neglen (xD), kan man bruge sådan en, og neglelakken som er kommet ved siden af, skaller af med det samme :D

Og det var så mine forskellige trin. Og som sagt er det ikke altid, jeg gør dem alle sammen, mange af dem kan faktisk undlades. En mere simpel og hurtigere rutine ville være, kun at bruge trin: 2, 4, 5, 8, 9, 10 og 11 (11 og 10 undlades, hvis der ikke skal neglelak på).
Jeg gør denne rutine mindst to gange om ugen, og hvis jeg har neglelak på, gør jeg det først, når jeg har fjernet den ;D

Nu har jeg også lige en sjov fact, jeg synes i andre skal have del i; Vidste i at neglene bliver stærkere af at taste på et tastatur? - Nu ved i det i hvert fald xD

Ingen kommentarer:

Send en kommentar