2013-12-27

Et lille forsinket glædelig jul!

Glædelig jul! :)

Ti minutters tegning, bare så der var noget i indlægget.
Jeg gad ikke viske hjælpelinjerne ud, sorry.
Tegning © mig
 
Tja, nu er jeg noget forsinket på den, men det havde faktisk heller ikke helt faldet mig ind at skrive et 'glædelig jul' indlæg. Jul er ikke nogen særlig stor ting hjemme hos mig, så derfor glemmer jeg nogen gange, at den er det for andre.
 
I år har SRP'en også fuldstændig slået min julehygge i smadder, så normale ting som at bruge tid på en julemani eller en jule tematiseret tegning er slet ikke faldet mig ind, før i dag, hvor jeg ser alle andre egentlig har lavet sådan noget. Jeg fik dog lige lavet tegningen i indlægget for ti minutter siden.
 
Hjemme hos mig er julen ikke super vigtig, den handler i bund og grund om mad, og så ikke særlig meget andet. Hos andre er der specielle traditioner osv., men det har vi faktisk ikke rigtig i min familie. Nogle ting, som andre mener er normalt til jul, er først noget, jeg har opdaget er normalt til jul i løbet af de her få år, fordi jeg har holdt jul hjemme hos min kæreste og set, hvilken gigantisk forskel der kan være.
Personligt kan jeg bedst lide den jul, hjemme hos mig selv, men det er nok fordi, jeg er opvokset med den, og jeg føler ikke, at jeg hører til i et større selskab, som går virkelig meget op i jul. Jeg føler, at det godt kan blive sådan lidt.. Latterligt.. (jeg undskylder meget til dem, der bliver fornærmet af min mening)
Det skal lige siges at bare fordi, julen ikke er overdrevet hjemme hos mig, så er det altså heller ikke trist. Det er afslappet og hyggeligt alligevel! Desuden er julen nok heller ikke så vild hjemme hos mig, fordi min familie er meget lille, og de eneste gæster, vi har til jul er to mennesker. Hvilket vil sige, at vi er 4-5 mennesker i alt (det er ikke altid, min bror er hjemme), men som sagt, det er langt mere afslappet! ;D

Tja, det var en smule om mine normale jule ^^
Jeg skal nok prøve at lave et indlæg med mine julegaver fra i år, da sådan noget altid er hyggeligt :D

For resten; GODT NYTÅR!

English summary: Just wishing a happy Holiday and talking about Christmas at my place, it's not very grande.

2 kommentarer: